Bøger

Gode bøger kan give mig en følelse af at have nærmet mig en sandhed, der stikker dybere end matematiske formler og naturvidenskabelig indsigt kan give. En fornemmelse af at have berørt noget større, skimtet længere og dybere. Måske er al god kunst svar på en sandhedslængsel i os.
Krimier håndterer sandheden mere konkret: Hvem gjorde det, hvorfor gjorde han det, hvor og hvornår og hvordan gik det til. For enden af læsningen venter den tilfredsstillende sandhed som regel. Nu ved vi. Tingene er faldet på plads, mønterne passer. Og måske havde jeg endda regnet noget af det ud på forhånd.
De fleste krimier har en hovedperson, der så at sige er læserens øjne og ører på vej mod sandheden. Politikommissæren, journalisten eller hvilket job vedkommende end har, er den person der stiller spørgsmålene på vegne af læseren.  Oftest hjælper han og afslører ting for os, vi gerne vil vide. Andre gange er han i vejen. Vi ville måske selv have spurgt på andre måder, set i andre retninger, hørt bedre efter.
Da vi skrev The Preacher ønskede vi at give læseren en fornemmelse af at komme et skridt tættere på miljøet. Da vi i The Preacher har to mord i centrum af efterforskningen, gjorde vi to pårørende – en i hver sit miljø – til hovedpersoner. Vi skulle ikke se miljøerne udelukkende udefra gennem en kommisærs øjne, men kunne betjene os af synsvinkler, der i forvejen kendte de myrdede og miljøet omkring. Ingen synsvinkel er som bekendt objektiv, men ved at lade hovedpersonernes insider-forståelse samtale med det udefrakommende politi og blande synsvinklerne, håbede vi at kunne skabe et mere komplekst indfald til krimiens sandhed.
Vores sandhedstema kom også til at præge dannelsen af i hvert fald den ene pårørende, præsten Thorkild, der på mange måder er bogens mest centrale skikkelse. Thorkild er den moderne præst, der ikke selv tror på èn dybereliggende sandhed, som han har evne til at afdække gennem sit embede. Han er tvivlende, usikker, og har svært ved at udsige noget, som en almengyldig sandhed. Derfor er bogens titel også åben for tydning, for er det Thorkild der er bogens Forkynder? Uden at svare på det spørgsmål, så er det en pointe at den moderne, tvivlende præst gennem bogen og den krise, han står i efter mordet på hans kone, bliver bedre til at vedkende sig tvivlen og lade det, at stå med den i det åbne, være en moderne sandhedssætning.
Sandheden og præsten finder sin modsætning i bogen. Uden at røbe for meget så var vores tanke, at sandhedens modsætning ikke er tvivl og uvidenhed men derimod den magt, der gør mennesker ufri; den magt der kan fange og fastholde mennesker i ganske bestemte definitioner. Men det er ikke emnet for dette essay.   
De to mord begås begge i mindre byer i udkanten af hver sin større by. De større byer er henholdsvis Århus, der er Danmarks andenstørste by, og Ålborg, der er den trediestørste. De mindre byer er derimod opdigtede. Vi bor selv i lignende byer i Danmark. De er kendetegnet af to lag af indbyggere. Det ene lag er de gamle familier, der har boet i byerne i flere generationer, og stammer fra dengang, byerne var selvstændige helheder, selvforsynende med butikker og mindre fabrikker med arbejdspladser til byens indbyggere. Og så det nye lag, pendlerne, der er rykket på landet på grund af de billigere huspriser og lysten til udsigt og frisk luft, men som arbejder i storbyen og har deres dagligdag og omgangskreds derinde. Miljøet rummer også sin pointe i forhold til vores tema om sandheden. Her er der nogle der ved, fordi de i højere grad hører til byen. Og nogle der absolut intet ved. Brugsuddeleren f.eks. møder alle i byen i sin forretning, og bliver vidne til mange forhold. Præsten Thorkild derimod er tilflytter, og selv om han arbejder i den lille by, så ved han ikke noget, Dels på grund af sin tilflytterstatus men på grund af hans ophøjede status som præst. Igen er det en pointe, at præsten faktisk ikke ved, men må begynde sin egen sandhedssøgen den dag, hans kone Karen bliver myrdet. Så hvad kan han forkynde? Måske blot at sandheden først har en mulighed den dag, vi for alvor tør stå åbne, søgende, tvivlende og nysgerrige.